Slagelses historie

Skrevet august 1999 af Bjarne Fibiger

Baggrunden for denne kronologiske gennemgang af Slagelses historie var, at da jeg flyttede til Slagelse ville jeg godt forstå hvorfor der er noget der hedder Slotsalleen, uden at der var noget slot, og hvorfor det hedder Frederikshøj og Kongevejen. Jeg lånte nogle bøger på biblioteket, og fandt en masse spændende historier, som jeg her vil viderebringe.

Slagelse er en af de højest beliggende byer i Danmark. Jernbanen, et af de lavest beliggende områder, ligger 30 meter over havets overflade, og centrum af byen ligger ca. 53 meter over havets overflade. Slagelse by er forholdsvis kuperet, med 2 høje i midten af byen. Højene Mikkelsbjerg og Pedersbjerg menes i hedensk tid at have været offerhøje for Odin og Thor. På begge disse høje er der senere bygget kirker, måske netop for at manifestere den ændrede trosretning.

980-981
Trelleborg opføres, og kan have skærmet så Slagelse kunne vokse i læ af denne. Trelleborg er opført under Harald Blåtand (konge 940-985), som gjorde danerne kristne.

1018-1035 Knud den Store opretter fast møntsted i Slagelse, d.v.s. en by med en vis anseelse.

1074-1088 Biskop Sven Nordmand lader opføre en kirke i frådsten til Sct. Michael iflg. Roskildekrønniken. Dette kan have været den oprindelige første opførelse af Sct. Mikkels kirke.

1150
Sct. Peders kirke opføres. Ældste nuværende bygning i Slagelse. Oprindeligt bygget i romansk stil, senere gotisk.

1164 Antvorskov Kloster grundlægges med tilladelse af Valdemar den Store. Klosteret var Johanitternes nordiske hovedsæde og blev et center for dansk kultur. F.eks. blev en af de første trykte bøger i Danmark “Belejringen af Rhodos” udgivet her. Antvorskov Kloster blev et af landets rigeste klostre med 6.000 tdr. hartkort i 1536. Se under år 1219.

Ca. 1205 Hellig Anders blev begravet. Han var den første præst ved Sct. Peders kirke i slutningen af 1100-tallet. Hellig Anders indgik et væddemål med Kong Valdemar: Mens Kong Valdemar var i bad skulle Hellig Anders ride på et ni nætters føl, og det område som han kunne nå at ride ind, ville blive givet til byen. Under rideturen tabte Hellig Anders sin handske og en kilde udsprang, heraf navnet Hellig Anders kilde. Anders vandt på en eller anden forunderlig måde dette væddemål. En anden fortælling om Hellig Anders: Hellig Anders rejste til det hellige land, og historien går på, at han samme dag nåede at være til gudstjeneste både der og i Slagelse.

1219 Danmarkshistorien fortæller, at Dannebrog faldt ned fra himmelen ved Valdemar den Stores korstog til Estland. Det er der en sandsynlig forklaring på: Johannitterne, munkene som boede på Antvorskov Kloster, deltager i Valdemar den Stores korstog til Estland. Johanitternes flag er et flag med rød baggrund og et hvidt kors. Det antages derfor som en naturlig forklaring, at det var Johanitternes flag som “faldt ned fra himmelen”. Til minde om dette rejses i 1969 Danmarks højeste flagstang i Slagelse, for enden af Slotsalléen, lige bag hvor ruinerne fra Klosteret ligger.

1223 Sct. Clemens kirke nævnes. Nedlagt 1370.

1288 13. december udsteder Kong Erik Menved Købstandsprivilegiet til Slagelse. Dette ligger til grund for byens 700-års jubilæum i 1988.

1333 Sct. Mikkelskirke færdiggøres for 2. gang. Sct. Mikkels Kirke er den ældste del af byen, næsten lige så gammel som Trelleborg. Kirken er ikke den første på stedet, men antageligt den tredie. Roskilde-krøniken fortæller, at biskov Sven Normand opførte en kirke i Slagelse i 1074-88, og at den indviedes til Sct. Michael. Der har sandsynligvis tidligere stået en trækirke på stedet. Før trækirken har der måske været et hedensk gudehov, hvorom det første Slagelse rejste sig. Omkring 1300 er man begyndt at bygge den nuværende kirke. Hvornår præcist den har stået færdig vides ikke, men i en hvælving i det søndre sideskib står der, at den pågældende hvælving er fuldført i 1333. I tidens løb har kirken undergået mange ændringer. I slutningen af middelalderen blev der bygget et tårn mod vest, og i begyndelsen af 1800-tallet blev pyramidespiret erstattet af en lav hætte (billedet). I 1870erne blev bygget to våbenhuse og en sakristi, og samtidigt fik kirken sit nuværende spir.

1372 Byens hovedstrøg er Bredegade.

1376 Ved Danehof den 3. maj udråbes den 6 årige prins Oluf til konge på Gl. Torv.

1388 Dr. Margrethe I får en gård overfor Kongsgården tilskødet.

1422 Købstæderne får eneret på handel til 1857, dog ej bønderne imellem.

1460 Morten Maler køber gården, hvor Postgården ligger.

1490 Klokken på Antvorskov Kloster ringer. I dag høres denne klokke landet rundt fra Vor Frue Kirke i forbindelse med morgenandagten i radioen.

Ca. 1500 Købmændenes lagerplads, nord for Sct. Mikkels kirke fungerer som rådhus til 1682. Til 1735 i bygningen Slotsgade/Bredegade. Kirkeladen opføres og anvendes til opbevaring af tiendekorn til 1616.

1515 Brand

1525 Hans Tausen (1494-1561) prædiker i Klosterets kirke. Han smides i fængsel som kætter, men denne prædikant anses for indledningen til reformationen, som kom i 1536.

1530 Brand

1534 Grev Christoffer udsteder beskærmelsesbrev i forbindelse med fejde.

1535 Reformationen. Al kirkens land og gods overdrages til kongen/kronen.

1546 Sjællands Biskop bortfører præster og en del borgere.

1548 Brand

1549 Brand

1556 Kongen befaler, at ingen købmænd eller bonde må medbringe våben med på markederne.

1576 Frederik II påbyder lukning af Skibsholm Havn ved Pine Mølle.

1580 Skibsholm Havn genåbnes.

1580 Frederik II beordrer de fire sidste meget gamle munke til at forlade Antvorskov Kloster. Kongen ombygger klosteret til slot, og der indføres en bod på en okse for omtale af slottet som kloster. Slotskirkens tårn (73,5 meter højt) bruges af sømænd på bæltet som sømærke. Slottet, og det oprindelige kloster ligger faktisk lige ved den gamle Kongevej, som i tiderne er blevet benyttet af konger og dronninger på deres vej over Sjælland til Fyn/Jylland. På den tid tog en rejse til Fyn/Jylland flere dage, så det var nødvendigt at have et sikkert overnatningssted. Kong Frederik II gjorde dette “overnatningssted” til et kongeslot. En af grundene til også at vælge dette sted var de rigtig gode jagtmuligheder.

Her er altså forklaringen på hvorfor der er noget der hedder Kongevejen i Slagelse. Slotsalleen og Slotsgade var således naturlige navne for den vej, der førte fra den Slagelse by til lottet.

1585 Frederik II stifter Helligåndskirken. Det nu kaldet Gamle Kloster opføres som hospital for fattige. 24. oktober grundlægger kongen latinskolen.

1585 Frederik II dør på Antvorskov Slot. På blot 5 år han Frederik II sat sit tydelige præg på Slagelse, og vi må formode at Frederikshøj er opkaldt til minde om kongen der gjorde så meget for Slagelse. Kongen var kendt som en lystig mand der nød livets glæder, og det kan jo ikke udelukkes at det har medvirket til hans korte levetid, desværre for Slagelse, idet den nye konge ikke ønskede kongeslot i Slagelse.

1614 Kong Christian IV (1588-1648) opretter rytterregiment i Slagelse “Sjællands Rytterregiment”, og han bor af og til på Antvorskov Slot.

1615 Kirkeladen bliver til latinskole til 1809. Denne latinskole regnes for én af landets bedste. Kirkeladen anvendes senere som sygehus og derefter som politistation.

1632 1.832 indbyggere

1652 22. juni, brand. 120 gårde og huse brænder.

1657-60 Byen udsættes for Svenskekrigen.

1662-66 Sct. Peders kirke istandsættes. 1664 nedstyrter tårnet.

1663 Skibsholm Havn nedlægges endeligt.

1671 Bytolden indføres indtil 1850 med 7 acciseboder/byporte. Dette skete for at undgå ejendomsskat, og for at skaffe penge til forsvaret af landet. To af de gamle acciseboder i Slagelse er bevaret. Den på Bjergbygade opført 1783 , og den der stod i Smedegade blev flyttet til anlægget.

1684 Slotskirken lukkes

1689 Brand

1690 Kongsgården i Bredegade indrettes som Apotek (nuværende Svaneapoteket).

1693 Brand

1694 Brand

1711 Slagelse får hovedpostkontor.

1722 Rytterregimentet, et af 12 i Danmark, kommer under Antvorskov Gods.

1735 Rådhus på Gl. Torv til 1869 (nuværende Stenbæks boghandel).

1735 Brand

1740 Brand. Kongen bevilger 20.000 Rigsdaler.

1772 Et lyn rammer Slotskirkens spir, og bliver efterfølgende pillet ned.

1761 Brandforsikring indføres.

1762 175 mand i “borgervæbning”, som er et brandkorps indtil ca. 1890.

1769 1.379 indbyggere (krig og ildebrande medfører en nedgang)

1772 Brand

1774 Antvorskov Gods sælges, og forfalder.

1776 Koes køber Antvorskov Gods.

1779 Brand

1783 Acciseboden på Bjergbygade bygges.

1786 Brand

1787 Brand

1788 Brand

1794 Grev von Dernath køber Antvorskov Gods.

1799 Constantin Brun anlægger Slotsalleen med 4 rækker træer, og han køber samme år Antvorskov Gods, som han sælger i 1806.

1800 B. S. Ingemann flytter til Slagelse. Byen har 3 vægtere.

1800 Pastor Bastholm bliver præst ved Sct. Peders kirke til 1846

1804 22. september: “den store brand”. Nytorv og Schweizerpladsen dannes efter denne brand. Schweizerpladsen bliver opkaldt efter Schweizeren Adam Thoman, som boede ved denne plads. Branden er den 16. brand inden for en periode af 300 år. Byen har nu 5 brandsprøjter. Alle disse brande er årsagen til at vi i nutiden ikke finder ret mange bindingsværkshuse eller smalle gader med byhuse.

1806 Constantin Brun opfører Liselund og Herthalund

1808 Brænderigården (nu dommerkontoret på Slotsgade) opføres af Hans Abelin Schou.

1808 1.732 indbyggere.

1809 22. september: Latinskolen flytter fra Kirkeladen til Bredegade 4-6. Latinskolen er her indtil 1852.

1816 Pastor Bastholm bliver redaktør for “Den Vestsjællandske Avis”. Sorø Akademi overtager hans store bogsamling efter hans død i 1866. Fattighuset opføres på hjørnet af Løvegade/Rosengade ved Schweizerpladsen. Hver grundejer i byen får tildelt en jordlod.

1820 Gadelygter på hovedgaden.

1821 H.C. Andersen (1805-1875) går på latinskole i Slagelse i Bredegade under den skrappe Rektor Meisling. H.C. Andersen kaldte derfor byen for “plagelse”.

1828 Det sidste stråtækte hus forsvinder fra bybilledet.

1829 Tegneskole for teknikere oprettes, senere kaldt Teknisk Skole.

1833 Vor Frue Kirkegård nedlægges (hvor Østre Skole indvies i 1856)

1834 2.915 indbyggere.

1835 “Foreningen til forskønnelsesanlæg” dannes.

1838 Mullerup Havn anlægges af H.H. Schou som udskibningshavn for korn.

1840 3% af indbyggerne er jøder. Antvorskov Slot er nu forsvundet totalt.

1850 Bytolden afskaffes.

1855 4.747 indbyggere.Bildsø Skov beplantes af godsejer Bech, Valbygård, med en stor variation af træer fra hele verden. Sparekassen for Slagelse og Omegn og Slagelse Håndværker- og Industriforening etableres.

1856 Østre Skole indvies.27. april: Jernbaneforbindelsen København-Korsør åbnes af Kong Frederik VII.

1857 Det gamle sygehus på Parkvej opføres.Hans Henrik Schou opfører Antvorskov Teglværk. Området er velegnet til produktion af mursten og tegl. Derfor hedder området i dag
Teglparken.

1858 Hans Henrik Skov opfører Gl. Antvorskov på toppen af Slotsalleen, på det tidligere Antvorskov Slots gårdsplads.

1859 Slagelse Ny Kloster opføres på Bjergbygade.

1863 Kirkegården på Skovvejen anlægges.

1867 Forsørgerhjemmet opføres i Herrestræde. Gymnasium i 1928.

1868 Rådhuset på Gl. Torv brænder. I 100 år er byen uden rådhus. Indtil 1963 bliver møderne afholdt i banklokaler.

1870 5.458 indbyggere.

1876 Skovstien åbner. 1879 Vægtere afløses af et politikorps.

1880 Slagelse Handelsstandsforening dannes.

1881 Lystanlægget anlægges.

1888 Andelsslagteriet oprettes.

1889 Brandvæsenet med lønnets korps dannes

1890 Vandværket opføres

1892 15. maj: Næstvedbanen indvies. Lukkes i 1969.

1893 Som den 3. provinsby i Danmark leveres den første strøm til forbrugerne.

1912 Lystanlægget opføres

1913 Regimentet kommer tilbage til byen.

1914 Første folkevalgte borgmester Carl Hansen (4 år før andre byer i Danmark)

1915 Vestre Skole opføres.

1920 Centralsygehuset opføres.

1921 Mullerup Havn sælges.

1922 13.359 indbyggere.

1927 Slagelse Idrætspark indvies på Parkvej.

1931 Den Katolske Kirke indvies (Vor Frue Kirke).

1937 Kommunen køber Bildsø Skov.

1940 16.879 indbyggere.Brandstationen opføres på Ridehuspladsen.

1946 18.123 indbyggere.

1946-47 Udgravning af høj i Slotsbjergeby.

1953 Rutebilcentral.

1963 Nyt Rådhus på Rådhuspladsen indvies.

1964 Kirkeladen restaureres.

1968 22.583 indbyggere.

1969 Danmarks højeste flagstang rejses for enden af Slotsalleen til minde om Dannebrogs 750 års jubilæum (se 1219).

1969 Antvorskov Kaserne åbnes.

1998 ca. 35.000 indbyggere, Sjællands 4. største provinsby.

Kilder:
Gamle Slagelse-billeder, Bind 1, 1982
Bogen om Slagelse, P. Arnskov

Links:
Postkort fra Slagelse
Slagelseleksikon