Internettets historie

Dette er en kronlogisk gennemgang af internettets historie
Historien om ideerne bag interenttet starter faktisk i midten af 1940'erne. Omkring dette tidspunkt får Vannevar Bush nemlig en idé. Først og fremmest ville han gøre op med den teknologiforskrækkelse, som opstod i den vestlige verden i forbindelse med Anden Verdenskrig. Bush mente, at viden og teknologi ikke er dårligt i sig selv og at menneskeheden måtte komme videre og bruge den akkumulerede viden og erfaringer til at skabe yderligere fremskridt.

Dernæst foreslår han et redskab til bedre udnyttelse af menneskehedens viden. Dette er ideen om hyperspring og kæder af hyperspring - det vil sige et system, hvori man kan foretage associative spring til alle andre data i systemet og på den måde danne og gemme nye samlinger af data. Det er svært at forklare ideen om hyperspring, men du har i følge sagens natur en idé om, det idet du sandsynligvis er kommet til denne side ved hjælp af et hyperspring, et såkaldt "link".

Denne banebrydende ide publiceres i 1945 i bladet The Atlantic Monthly. Bush kalder sin artikel As We May Think, og sit hyperspringssystem for Memex.

I 1957 etableres det amerikanske forskningsinstitut ARPA (Advanced Research Projects Agency), der hører under det amerikanske forsvarsministerium (Department of Defence)

I 1965 bliver grundlaget for internettet skabt da militæreret sponserede ARPAs forskning i "cooperative network of time-sharing computers."

Formålet var oprindeligt at etablere et forskernetværk for at spare penge. Men da militæret kunne se de fremtidige muligheder, og også havde de økonomiske midler, blev projektet støttet.

I 1969 fik APRANET, som nettet blev døbt, en fredelig dimension, da universiteter, som var støttet af det amerikanske forsvar, blev knyttet sammen via ARPANET.

I 1972 udgiver Cerf og Bob Kahn et blad, A Protocol for Packet Network Interconnection. Heri beskrives protokollen Transmission Control Protocol (TCP), der er den grundlæggende standard for Internet-kommunikation. InterNetworking Group (INWG) stiftes med Vinton G. Cerf (senere kaldet "Father of the Internet.") som chef. Virksomheden sætter som den første standard for ARPANET.

Det regnes for internettets "fødselsdag".

BBN introducerer Telnet, der i 1974 er den første kommercielle version af ARPANET. ARPA skifter navn til DARPA - Defense Advanced Research Projects Agency.

Der bliver opfundet et e-mail-program, som kan sende meddelelser over netværket. Først mere end 10 år senere slår brug af e-mails igennem i Danmark. Ray Tomlinson fra BBN sender den første emailbesked nogen sinde, og vælger at bruge symbolet @ til at adskille brugerens navn fra computerens.

I 1973 fremkom File Transfer Protocol eller FTP, som understøtter overførsel af informationer mellem computere.

I 1979 startede man et projekt på Duke Universitetet i USA. Man dannede et antal grupper om forskellige emner, hvortil man kunne sende indlæg, få svar tilbage og debattere. USENET News var født og skulle hurtigt vise sig at få stor udbredelse og popularitet.

I 1982 bliver Transmission Control Protocol (TCP) og Internet Protocol (IP) oprettet til ARPANET. Det amerikanske forsvarsministerium fastlægger TCP/IP som standard. Her defineres et internet som et sammenkoblet sæt af netværk, specielt et der anvender TCP/IP. Internettet defineres som sammen-koblede TCP/IP-internet.

I 1983 deles ARPANET i ARPANET og MILNET, det militære net.

I 1984 bruger William Gibson ordet "cyberspace" i hans roman "Neuromancer."

I 1985 er internet e-mail og newsgroups en del af dagligdagen på mange universiteter.

I 1988 er Internettet blevet et vigtigt kommunikationsværktøj, men udvilingen har også skabt bekymring omkring sikkerhed i den digitale verden. Nye ord som "hacker," "cracker" og" electronic break-in", dukker op. Disse nye bekymringer demonstreres dramatisk den 1. november 1988, da et ondartet program kaldet Internet Worm midlertidigt nedlægger ca. 6000 af de 60.000 Internetværter.

I 1990 er antallet af Internet-værter er over 300.000. Pga. den store succes nedlægges det oprindelige ARPANET. Arven er et umådeligt netværk af netværk - internettet.

Tim Berners-Lee, der arbejder hos CERN, skriver det første Web-klient-server-software og definerer specifikationerne for URL, HTML og HTTP (Hyper Text Transfer Protocol) og dermed starter det, vi kender som World Wide Web. Han programmerer ligeledes de første programmer til Internet. Det er dels en server, der skal præsentere informationer og dels en primitiv tekstbaseret klient til at læse informationerne: Den første browser var skabt.

I 1991 er antallet af servere passerer 500.000. Trafikken på NFS backbone netwærk overskrider 1 trilli on bytes pr. måned. CERN frigiver World Wide Web, udviklet af Tim Berners-Lee. World Wide Web er skabt. Pludselig blev Internettet brugervenligt, hvilket hidtil ikke havde været tilfældet.

Det amerikanske forsvarsministerium trækker sig ud af Internetsamarbejdet for i stedet at opbygge det lukkede MILNet. I den forbindelse ophæver den amerikanske regering begrænsningerne for kommerciel brug af nettet. Internet bliver herefter videreført af uddannelsesinstitutionerne under en stigende kommerciel deltagelse.

I 1992 skete det, som senere skulle vise sig at være en meget afgørende årsag til Internettets store gennembrud. Ved CERN i Schweiz skabtes World Wide Web, som blev et fundamentalt gennembrud. I juni bruger forfatteren og bibliotekaren Jean Armour Polly for første gang i en artikel udtrykket at "surfe på nettet".

I 1993 fremkom Mosaic, som hurtigt blev efterfulgt af Netscape i 1994. Mosaic er ikke den første browser, som kan vise billeder, men den første, der kan bruges på flere computer-platforme. Hidtil havde browsere været forbeholdt Unix-computere.

UNI-C kommer frem som den første danske internet udbyder, der tilbyder almindelige mennesker adgang til internet

I juni 1993 er der 130 hjemmesider (eller websites i verden)

I 1994 udsender rockgruppen Rolling Stones udsender Voodoo Lounge-turneen via internet (M-Bone).

Marc Andreessen og Jim Clark stifter Netscape Communications Corp og firmaets browser, Navigator, overhaler hurtigt Mosaic i popularitet. Netscape's Navigator er teknisk set langt forud for andre browsere på markedet og bliver hurtigt skelsættende for den tekniske standard på World Wide Web. I modsætning til tidligere, hvor browseren halede efter nettets tekniske udvikling, må man nu udvikle nettet, så det kan udnytte browseren. Internet udvikler sig til en servicetjeneste for den almindelige befolkning.

Online-indkøb dukker op. Pizza Hut modtager sin første online-ordre

Tele Danmark laver den første kommercielle adgang til internet og investerer et trecifret millionbeløb i udbygning af nettet.

I 1995 er der 5.000.000 servere på nettet. NSFNET trækker sig tilbage og eftelader internettet i kommercielle hænder. WWW har nu størsteparten af trafikken på internettet

James Gosling og et hold af programmører fra Sun Microsystems lancerer Java. En helt ny og revolutionerende måde hvor på programmer og informationer kan hentes, vises og bruges på på Internettet.

Microsoft lancerer sin version af internet browseren: Internet Explorer. I første omgang er Explorer et simpelt, næsten ubrugeligt, stykke software, men op gennem versionerne udvikler Explorer sig voldsomt. Med version 3.0 har Microsoft en alvorlig konkurrent til Netscape's Navigator.

I 1996 dækker internettet hele kloden. WWW bliver den mest anvendte protokol på nettet med adgang til 40-50 mio. mennesker.

Netscape og Microsoft har skubbet stort set alle andre browsere af banen - 90% af verdens surfere benytter enten Netscape Navigator eller Microsoft Internet Explorer.

I 1997 sælges domænenavnet business.com for 150.000 dollars (over én million kr.)

Realvideo lanceres, hvilket gør det muligt at se live video over nettet.

Browserkrigen skal stoppes. Både Microsoft og Netscape vælger at gribe det an ved at fjerne browseren som et selvstændigt program.

I 1998 anslår man, at antallet af brugere nu har oversteget 150 millioner. Network Solutions Inc. registrerer domænenavn nr. to millioner.

ABCNews.com lægger falske valgresultateter ud på nettet dagen før afstemningen for at teste sin hjemmeside. Starr-rapporten lægges ud på nettet. I løbet af fire timer bliver rapporten downloadet mellem tre og fire mio. gange.

Senator John Glenn rejser ud i rummet igen. På opsendelsesdagen kan CNN.com notere 494.000 hits pr. minut.

I 1999 slår Melissa- og Tjernobyl-vira til.

I 2000 slår "I love you" rigtig hårdt.

Kilder:
AUC, Institut for Kommunikation
Microsoft
Bruhns.dk

Opdateret 20. januar 2001